|
Turen går bl.a. til Harzen, Heidelberg og Europas største inderhavn. Nogle år har eleverne fra Jyderup Realskoles Realklasse været på 8 dages tur til Norge. I år går turen sydpå i rutebilejer Kr. Nielsens store turistbus med 36 elever fra 4. Mellem samt skolebestyrerne Valdemar Hansen og Vang Petersen og fruerne Montan, Realskolen, og Petersen, Nyvej Der køres fra Jyderup den 24. juni 1955 kl. 3,30 nat, over Fyn, gennem Sønderjylland og Hamborg til Celle, hvor man skal bo den første nat. Der overnattes på vandrerhjem. Lørdag den 25. fortsættes til Braunswig, hvor folkevognsfabrikken "Wolfsburg" skal beses, i øvrigt er der ved Kr. Nielsens sagkyndige bistand lagt en glimrende rejseplan, som f.eks. byder på tur til Goslar i Harzen, det smukke Göttingen, ad Autostradaen sydpå til Frankfurt am Main, videre til Heidelberg, hvor der bliver gjort ophold i 2 døgn for at få alle indtryk med, og til Rhindalen, hvor Mosel og Rhinen skilles. I Køln bliver deltagerne en hel dag, da der er meget andet end domkirken at studere. Et af de sidste steder, der besøges på hjemturen, bliver Ruhr, der ikke alene er berømt for sine mange og store fabrikker, men også for at der i det sydlige Rhuhrdistrikt, Dusburg, findes Europas største inderhavn, og her vil muligvis blive tid til en sejltur. Fredag den 1. juli er man i Hamborg, og natten mellem den 2. og 3. juli hjemme igen1 Farvel 24. juni 1955 Kr. Nielsens turistbus og en privatbil startede i nat kl. 03.30 med de 40 deltagere på Realskolens Tysklandstur. Forældrene var mødt op til afskeden. Børnene får en dejlig overraskelse på vejen, idet deres afholdte lærer, Erik Kyhnæb, støder til rejseselskabet i Søgårdslejren, hvor han har aftjent sin værnepligt. I dag køres 540 km til Zelle. Realskolens elever har i øvrigt fået ferie til 15. august2 Rejsebrev fra tyskland 29. juni 1955 Alt er vel på Jyderup Realskoles 4. Mellems Tysklandstur, og vi har modtaget et hyggeligt rejsebrev fra Margrethe Gybel Jensen og Susanne Troest, hvoraf fremgår, at turen sydpå foregik med højt humør. Vi sang hele vejen indtil en af dagens største begivenheder skete, nemlig: Ved Søgård samlede vi soldaten Kyhnæba) - som vi havde fået lov at få med - op i bilen. Vi hylede og skreg og råbte hurra af glæde. Efter en lille rast, hvorunder der veksledes varme håndtryk og glade smil med den nye passager, fortsattes rejsen mod syd til Kruså, Kl. 12, 00 dansk tid passerede vi den dansk-tyske grænse, ganske vist efter små kontroverser med paskontrollen. Lidt efter - uden for Flensborg - holdt vi vor første hvil, og det kan nok være, madpakkerne kom frem. Under skyggefulde bøgetræer nød vi vor mors medbragte klemmer - det smagte. (Vi stiftede også bekendtskab med de tyske is!) Efterhånden var mange blevet trætte, og de lagde sig til at sove, men blev vækket af tasker og lignende, der røg ned i hoved på dem fra bagagenettet. Ved halvfem-tiden kørte vi gennem Hamborg, og der lagde vi mærke til flere storslåede monumenter og smukke broer. Man kunne nok se, at man var kommet til en by, som havde oplevet nogle af krigens rædsler, idet den stadig bar præg af krigens mange bombardementer. Mange steder så vi sønderslåede bygninger, der ragede op og dannede silhuet mod den solklare himmel. Landskabet uden for Hamborg mindede stadigvæk om det danske. Dog kørte vi fra Hamborg ad Autostrada, som vi jo ikke kender fra Danmark. Resten af vejen til vort første overnatningssted, Celle, gik gennem Lüneburger Heide. Undervejs tog vi os den frihed at se på en kirkegård for nedskudte engelske flyvere og fotografiapparaterne blev flittigt brugt. Derefter fortsattes rejsen direkte til Celle, og trætte og mødigeb) ankom vi efter en anstrengende køretur på 14 timer til vandrerhjemmet. Hilsen til alle derhjemme fra alle her. Margrethe og Susanne3 Nyt rejsebrev fra Tyskland 1. juli 1955 Susanne Troest og Margrethe Gybel Jensens sidste rejsebrev var blevet meget forsinket undervejs og kom først redaktionen i hænde i dag. De fortæller videre i tilslutning til forrige rejsebrev. I Celle fandt vi hurtigst muligt natlogi efter den lange køretur, og i kan tro, vi kunne sove. Næste morgen vækkede vor venlige vært os med harmonikamusik, og efter morgenmaden gik turen mod Seebergdamsee. Undervejs havde vi den store oplevelse at se Folkevognsfabrikken i Wolfsburg. Facaden er 1, 6 km, og fabrikken beskæftiger ca. 29.000 mennesker. Det er mere end halvdelen af byens indbyggertal, der er på 40.000. Vi så, hvordan en folkevogn bliver til, lige fra råstoffet kommer ind, til de færdige vogne ruller på gaden. Der produceres gennemsnitlig 1300 vogne om dagen. Noget af det, der betog os mest, var de enorme pressemaskiner, der former pladerne, den største vejer 1100 tons. De mægtige monteringshaller imponerede også og det kolossale arbejdstempo ligeledes. Der var rent og frisk luft overalt. Lone glemte sit fotografiapparat, men Kr. Nielsen skaffede det til veje igen. Efter frokost kørte vi i højt humør videre, mens Per og Preben underholdt på harmonika, og vor højt elskede (Chraft) Svend Erik Ahler sang solo, gennem Harzen til den gamle, smukke by Goslar og til Seeberg, hvor vi overnattede. På turen havde vi den oplevelse at høre en lille tysk dreng jodle. Det indkasserede han omgående nogle småmønter for. I Seeberg hørte vi et tysk pigekor synge trestemmigt. Det lød dejligt. Næste morgen, inden vi kørte videre, sang pigekoret igen. Så kørte vi over de stejle bjerge i fint og varmt vejr og nød alle de nye og smukke indtryk - og glæder os til det, vi endnu har til gode. Mange kærlige hilsner til alle derhjemme fra os alle her. Margrethe og Susanne4 
Realskolens tysklandstur 2. juli 1955 Jyderup Realskoles 4. Mellems rejse til Tyskland er efter sidste rejsebrev nået videre til Alsfeld og derfra til det sydligste punkt på rejsen, Wiesloch, 12 km syd for Tysklands hjerte, Heidelberg. Her spiste vi til aften, skriver Susanne Troest og Margrethe Gybel Jensen, og benyttede tiden indtil sengetid til at orientere os i terrænet og i byen. Næste dag fik vi i sporvognen inde i Heidelberg en ualmindelig morsom oplevelse, idet skolebestyrer Hansen, der ellers plejer at være så stille, pludselig råbet: "Fru Montan, sikke en skude, jeg har fået ved siden af mig." Hr. Hansen mente ikke, at den fyldige dame ved hans side forstod et kuk af, hvad han sagde, men hun flyttede sig øjeblikkelig, og vi andre lo højlydt, fordi det netop var Hr. Hansen, der kunne komme sådan af sted. Der blev aflagt besøg på Heidelberg Slots ruiner. Store dele er dog restaureret, og det kan ikke udtrykkes med ord, hvor betaget vi var af alt det skønne, vi så. Med bjergbanen tog vi derefter op til 595 m's højde over havet, og det var ikke mærkeligt, at vore maver føltes tomme i forhold til den stigning, vi var udsat for. Heidelberg blev gennempløjet på kryds og tværs, og vi købte forskellige ting i byen efter at have været på egen hånd i to timer. Videre gik turen til Mannheim, hvor Svend Erik og Hr. Kyhnæb var inde hos en mekaniker, der havde fødselsdag, og over et glas udvekslede de både navne og adresser med ham. Næste mål var Rüdesheim, og vi kørte ad Autobanen til Mainz, hvor vi drejede fra og kørte gennem det smukke Rhinland. Deltagerne kom til Hamborg i går og ventes hjem i købet af aftenen5 4. Mellems sidste rejseoplevelser 4. juli 1955 Susanne Troest og Margrethe Gybel Jensen fortæller om Tysklandsturens sidste fase: Gennem gamle landsbyer med smukke, forskelligartede indgangsdøre kom vi til de terrasseanlagte vinmarker. Om aftenen skulle vi sove i et vandrerhjem så flot som et amerikansk hotel, og vi følte os slet ikke hjemme. Derfor gik vi inden sengetid hen på en lille kro, hvor vi fik lov at danse, og ved mørkets frembrud så vi de mange både, der sejlede på Rhinen med tændte lanterner. Det kunne vi også se fra vandrerhjemmet, og derfor sov vi næsten ikke om natten. Dagen efter gik vi op på bjerget til monumentet for vinens gudinde og tog med svævebanen ned to og to. Da vi alle var nået ned, opdagede Vang Petersen, at havde glemt mappen med penge og alle vores pas, og han måtte tage en bil op efter mappen, men i mellemtiden var mappen sendt ned til os, så det var en værre legen kispus. Vi fik en pragtguld rejse ned ad Rhinen forbi Loreleyklippen, og på Tysk sang vi Loreley til grammofonmusik. Kornmarkerne langs Rhinen var gule og kornmodne, og vejret var dejligt varmt. I Bonn aflagde vi et besøg i forbundsdagen og kørte forbi Adenauer hus, hvor der var sat bomme for. Hamborg blev nået, og vi så den zoologiske have. Desværre måtte vi af med lærer Kyhnæb, det var vi kede af, men heldigvis får vi ham igen som lærer efter ferien. Ad de meget bedre danske veje kørte vi over Lillebæltsbroen, og vi var hjemme ved 24-tiden. Forældrene var alle mødt op, og selvfølgelig var vi alle glade for at være hjemme igen, men vi vil aldrig glemme denne dejlige oplevelse, turen helt igennem har været. Margrethe og Susanne6 36 elever på Tysklandstur I morgen rejser 36 af de elever, som ved det nye skoleårs begyndelse rykker ind i realklasserne, på en ni dages Tysklandstur. Allerede kl. 3,30 startes fra skolen, og den første dag køres den 560 km lange strækning over Hamburg til den idylliske og historiske lille by Celle. I de følgende dage besøges Wolfsburg med folkevognsfabrikkerne, Harzen, Heidelberg, Altenaar, Køln og Dusiburg, og på hjemturen gøres ophold i Hamburg. Overalt overnattes på ungdomsherberge, og turen er tilrettelagt så billigt, at udgiften for hver deltager bliver 160 kr. Flere har fået tilskud af rejsefonden, som er skabt af overskuddet ved skolens sangaftener. Begge skolens bestyrere, Valdemar Hansen og Vang Petersen, deltager i turen, der køres i en af rutebilejer Kr. Nielsens turistbiler7 Midt i ferietiden Naturligvis har mange lagt ferieturen udenfor grænserne. Strømmen går sydpå - med forventning om højere himmel og varmere sol. Blandt dem, der har valgt Rhin-turen. er 36 elever på Jyderup Realskole. Under ledelse af skolens to bestyrere, Valdemar Hansen og Vang Petersen, har de været i Harzen og fulgt Rhinen nordpå. Da de lørdag nat vendte hjem, var forældrene samlet på skolen for at modtage holdet8 |